Vejret var fint her til morgen, så jeg besluttede mig til, at når gemalen vågnede op ad formiddagen, så skulle vi ud og luftes lidt...
Det blev til Kullen, hvor vi tog en tur ude i området omkring Ladonia (vi gik dog ikke ned til Nimis denne gang).
Den første del af ture gik temmelig meget opad bakke og på smalle stier op til "Sadeln"
D
enne lille fyr var i live stadig - det må være en kold fornøjelse i dag
Når man har gået op, må man for det meste gå ned igen og det gik mindst lige så stejlt ned, som op - her har gemalen travlt med at kigge efter, hvor han sætter fødderne.
Efter endnu op- og nedtur på Håkull", krydsede vi rundt på en eng, hvor der sørme også var en knold på midten, som vi skulle op på... DET var nu strabadserne værd, sikke en udsigt vi havde, da vi holdt et velfortjent hvil deroppe...
Det var godt nok udfordringernes dag i dag... tænk vi har lige gået rundt inde blandt disse skabninger - heldigvis var de ikke så nærgående og hende, der stod i vejen for den trappe, vi skulle bruge for at komme ud af indhegningen, lod sig rimeligt nemt flytte, da gemalen viftede lidt med hænderne...
15. nov. 2009
En søndag på Kullen...
Og så gik vi direkte ind i "Bulderby", hvorefter det gik over nogle lidt kedelige enge og det sidste stykke gennem skoven hjem til bilen...
6,5 km sagde triptælleren - det havde taget 2,5 time!!!!!
Turen har vi fundet i bogen "Rundvandringar med GPS" - den lod sig fint gå efter beskrivelsen, også uden GPS...
Vi har et par bøger mere i serien og de kan varmt anbefales, hvis man vil se den sydsvenske natur fra andre kanter end de røde, blå, gule eller grønne afmærkede vandrestier...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hvor ser det ud til at have været en dejlig tur. Bulderby og køer på vejen på en og samme dag. Jeg mindes engang hvor vi med , hvor min datter gik med 1. klasse med rygsække og madpakker var ved udmundingen af Voer Å med fiskestænger. Vi fangede selvfølgelig ikke en eneste fisk- men til gengæld syntes 3 kæmpestore bryggerheste, der gik på engen, at vi var meget interessante og det endte med jeg i min iver for at redde madpakkerne, som de selvfølgelig kunne lugte- stod og asede og masede med at flytte bryggerheste på en eng. De flyttede sig faktisk selvom det føltes slowmotion og de var egentlig både søde og godmodige - bare ikke midt i 28 rygsække med rugbrød. Så jeg kan sagtens forestille mig køerne og problemet med dem
Glemte at sige, at hestene forøvrigt mange mange år senere var i tv i en pragtfuld udsendelse med Søren Ryge, der besøgte to brødre i Lyngså. Det var nemlig deres heste.
Send en kommentar