29. maj 2011

Når nøden er størst…

110528-Melanie1… er børnebørnene nærmest…

Vi fik lige et skub tilbage igen forleden, da gemalen blev kørt på operationsbordet igen og da fruen her havde “lidt svært” ved at overskue situationen, hvem tropper så op i samlet flok? Ældstesønnen og datteren med tilhørende unger – DET ER DEN BEDSTE MEDICIN, DER FINDES Smiley - TAK FOR DET TIL JER ALLESAMMEN – så mens gemalen ventede på kniven, havde jeg tre dejlige små tøser hoppende rundt i sofaen (billeder følger, når jeg får nogle af dem, som sønnen tog i løbet af aftenen) og to dejlige voksne børn at snakke med – hold da bøtte, hvor er jeg glad for mine børn.

Sønnen og pigerne kørte hjem igen fredag aften og datter og datterdatter blev natten over og holdt mig med selskab, til vi hen ad middag endelig kunne besøge gemalen og ved selvsyn konstatere, at hans spage “I’m alive” i telefonen tidligt på morgenen var sandhed.

110528-Melanie2Det fejrede datter, datterdatter og mormor med at gå på café, hvor yngste skud på stammen underholdt.

Og det vigtigste: Gemalen er nu udstyret med skumsvamp og støvsuger i såret, så det kan læges indefra i stedet for udefra og skal re-opereres hver 3. dag, hvor svampen skal gøres mindre og mindre hver gang indtil den ikke er nødvendig mere.

Et bump på vejen, som nok betyder, at der går noget tid endnu, før han bliver “løsladt”, men pyt, bare han bliver bedre og bedre – og han gør i hvert fald alt, hvad han kan selv, for at det skal gå i den retning, såsom f.eks. at gøre gymnastik 3 gange i løbet af natten… ud på gulvet med støvsuger, slanger mv. og lave knæbøjninger – er det ikke bare SEJT Smiley

5 kommentarer:

Fríða sagde ...

dejligt at de træder til når du har brug for dem, og det ser også ud som den lille har en ny kjole på, mon ikke mormor har strikket den?
kh.fra Island
Frida

lykkefanten sagde ...

Jo, han lyder som en sej type! Sikke en omgang at skulle igennem, også for dig, så godt, at dine børn og børnebørn tog på visit og bragte kærlighed med!

annestuds sagde ...

Kæreste Pia
Godt du har alle dine dejlige unger og en sej gemal.
Held og lykke med det hele.
Knus til jer begge
Anne

Eva sagde ...

Kram!

Lene Sophie sagde ...

Sikken en omgang I har været ude for, dejligt at dine børn ved hvad der skal til for at muntre dig op igen. Rigtig god bedring..
Knus Lene Sophie