Når nøden er størst…

… er børnebørnene nærmest…

Vi fik lige et skub tilbage igen forleden, da gemalen blev kørt på operationsbordet igen og da fruen her havde “lidt svært” ved at overskue situationen, hvem tropper så op i samlet flok? Ældstesønnen og datteren med tilhørende unger – DET ER DEN BEDSTE MEDICIN, DER FINDES - TAK FOR DET TIL JER ALLESAMMEN – så mens gemalen ventede på kniven, havde jeg tre dejlige små tøser hoppende rundt i sofaen (billeder følger, når jeg får nogle af dem, som sønnen tog i løbet af aftenen) og to dejlige voksne børn at snakke med – hold da bøtte, hvor er jeg glad for mine børn.

Sønnen og pigerne kørte hjem igen fredag aften og datter og datterdatter blev natten over og holdt mig med selskab, til vi hen ad middag endelig kunne besøge gemalen og ved selvsyn konstatere, at hans spage “I’m alive” i telefonen tidligt på morgenen var sandhed.

Det fejrede datter, datterdatter og mormor med at gå på café, hvor yngste skud på stammen underholdt.

Og det vigtigste: Gemalen er nu udstyret med skumsvamp og støvsuger i såret, så det kan læges indefra i stedet for udefra og skal re-opereres hver 3. dag, hvor svampen skal gøres mindre og mindre hver gang indtil den ikke er nødvendig mere.

Et bump på vejen, som nok betyder, at der går noget tid endnu, før han bliver “løsladt”, men pyt, bare han bliver bedre og bedre – og han gør i hvert fald alt, hvad han kan selv, for at det skal gå i den retning, såsom f.eks. at gøre gymnastik 3 gange i løbet af natten… ud på gulvet med støvsuger, slanger mv. og lave knæbøjninger – er det ikke bare SEJT